19-07-1999

Flyvehavre en ny plage for marker på Djursland

Grenaa Blad logo

Flyvehavre- Aldrig har vi haft så meget flyvehavre som i år!


Sådan siger landmænd på Djursland. De slæber rundt på den ene sæk flyvehavre efter den anden. Alle har nemlig pligt til, at fjerne det fra markerne. Flyvehavre er en særdeles hårdfør plante, der selv gennem komaver kan spire frem.


Planteavlskonsulent Charlotte Udsen, Landbocenteret i Følle siger, at der i år er langt flere anmeldelser om flyvehavre end tidligere.

- Det kan skyldes den megen regn i foråret og i juni, siger konsulenten. Det er ikke bare i vårbygmarker, ukrudtet optræder, men der er set større mængder i vintersæd-marker.


Det skal fjernes fra markerne, så de er fri for denne form for ukrudt, som har tilbøjelighed til at brede sig.


Alvoren understreges af, at tre landmænd fra Djursland har været en tur i Polen. Her så de en afgrøde på en mark som de ikke havde set før. De holdt stille og så, at en hel mark var fyldt med flyvehavre, og så var der lidt byg imellem.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000