12-07-1999 |
|
Sommer... |
![]() |
Så kom sommeren endelig til Danmark - således også til Grenaa, og til Grenaa Strand ikke mindst, idet vores smukke badestrand jo som oftest er særdeles velbesøgt, når vejret er til det. Og det var det jo i sidste uge, hvor solen for alvor fik magt og fik banket temperaturen et godt stykke over de 20 grader. Grenaa Bladets fotograf var omkring stranden torsdag formiddag i sidste uge, hvor han knipsede dette sommerfoto fra handicapbadebroen tæt ved Dronningens Ferieby.
Badevandet var på daværende tidspunkt omkring de 17 grader, og det var åbenbart varmt nok for de fleste af strandgæsterne, som altså benyttede sig af lejligheden til at springe ud i bølgen den blå denne torsdag formiddag i juli måned.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000