12-07-1999

En tur på Grenaa Havn...

Grenaa Blad logo

Tysk træsejlskib fra OldenburgEn tur på Grenaa Havn torsdag formiddag i sidste uge kastede disse to billeder af sig. Øverst kan man se det stolte, tyske træsejlskib, »Seute Deern«, fra Oldenburg, der med nogen møje og besvær forsøgte at lægge til kaj i Grenaa Nordhavn. Billedet er blot endnu et bevis på, at Grenaa Havn nærmest har en magnetisk tiltrækningskraft på gamle træsejlskibe. Se omtale heraf andetsteds på Søren Kanne-siderne.


På det nederste billede er havne-romantikken imidlertid til at overse. Her ser man nemlig havnens mobilkran i færd med at losse savsmuld fra selve kajanlægget og fra skibet »Ocean Pride«, Kristiansand, op på lastvognstog efter lastvognstog via en kæmpetragt - det foregik også i Nordhavnen, der står foran en større udvidelse med start i august måned. Savsmulden var udskibet fra Kalmar i Sverige, og destinationen var virksomheden Novopan i Pindstrup, der agter at forvandle den flyvske savsmuld til spånplader.


Her ses havnens mobilkran i færd med at losse savsmuld fra skibet »Ocean Pride«, Kristiansand

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000