21-06-1999 |
|
Nuværende og tidligere stjernespillere til Ebeltoft |
![]() |
Ebeltoft IF's fodboldafdeling gentager sidste års succes ved at skaffe Stjernholdet, der består af en skønsom blanding af nuværende og tidligere danske landsholdsspillere, til en fodboldkamp i Ebeltoft. Kampen finder sted på banen ved Ebeltoft Idrætscenter lørdag den 26. juni, hvor der bliver mulighed for at studere professionel driblekunst fra blandt andre midtdjurslændingen Martin Jørgensen fra Udinese, Peter Møller fra Oviedo, Miklos Molnar fra FC Sevilla og Michael Johansen fra Bolton i kamp mod Old Boys-holdet fra Ebeltoft. På Stjerneholdet spiller også Tommy Christensen, der trådte sine barnefodboldstøvler i Ebeltoft, men siden blev professionel fodboldspiller via klubber som AGF, Brøndby, Portsmouth i England og Elche i Spanien. Der bliver også lejlighed til at studere den tidligere danske landsholdsangriber Mark Strudals færdigheder på en fodboldbane, omend han ikke længere befinder sig i de professionelles rækker på grund af skader. Disse hårdt prøvede ben får følgeskab af nogle mere aldrende af slag
sen i form af Christian Andersens bentøj. Den karismatiske træner, der førte AB til tops i dansk fodbold, blev fyret efter en enkelt kamp i spidsen for FC København (FC står vist nok for Fodbold Cirkus) og som nu skal stå i spidsen for Superliga-nedrykkerne fra B93. Christian Andersen har tillige en fjern fortid som udlandsprof i Frankrig.
Som forkamp stiller et hold fra kommunen, sandsynligvis med flere politikere, op til dyst mod et hold, der hentes blandt medlemmerne af erhvervsrådet.
Med andre ord er chancen der igen for at opleve nogle af de kendte danske fodboldspillere i Ebeltoft.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000