21-06-1999 |
|
Handelsskolen var først med årets første student |
![]() |
Grenaa Handelsskole var først med årets første student i Grenaa i konkurrence med Grenaa Tekniske Skole og Grenaa Gymnasium & HF. Fredag den 11. juni - eller tre dage før de to andre - sprang den første handelsstudent ud i Grenaa. Der var tale om den 20-årige Tanja Janerka, der fik lavet et flot punktum på sin handelsskolekarriere med et 9-tal i det frygtede fag erhvervsret. Fire mundtlige fag har budt på to 9-taller og to 10-taller, så hun kan vist godt holde sommerferie med god samvittighed og tilfredshed i sindet. Efter sommerferien skal hun arbejde et halvt års tid for at skrabe penge sammen til en jordomrejse med en veninde.
Grenaa Handelsskole afholdt dimissionsfest for sine afgangselever fredag den 18. juni, hvor der blev uddelt eksamensbeviser samt legater til de udvalgte legatmodtagere. Festtalen blev i år holdt af Knud Olsen, der er tidligere skoleinspektør og borgmester i Skive.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000