21-06-1999

Årets første HTX-student på Grenaa Tekniske Skole

Grenaa Blad logo

Randi Jakobsen har fået ny hue og blomsterÅrets første HTX-student på Grenaa Tekniske Skole blev Randi Jakobsen fra Ålsø, der fik huen på mandag formiddag den 14. juni. I den afsluttende mundtlige eksamen i biologi var hun første levende billede ved eksamensbordet, og et beskedent 6-tal var nok til at hun sikrede sig den eftertragtede hue. Bag sig havde hun da også flotte 9-taller i både psykologi og samfundsfag at tære på i det samlede regnskab. Hendes nærmeste fremtidsplaner handler om sommerferie, dernæst arbejde med henblik på at spare penge sammen til en udlandsrejse, som hun håber at kunne forlænge ved at arbejde undervejs.


Hvor i det fremmed hun havner afhænger helt og holdent af hvor mange penge hun formår at skrabe sammen.


Grenaa Tekniske Skole siger i år farvel til 23 HTX-elever plus 10 elever fra IT-College Denmark - altså 33 ialt. Der var dimissionsfest for afgangseleverne og deres forældre på skolen i fredags den 18. juni, hvor Grenaa Kommunes borgmester Gert Schou holdt tale for dimittenderne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000