14-06-1999 |
|
Ingegerd Spanner i Djurslands Bank |
![]() |
Maleren og designeren Ingegerd Lagerlöf Spanner, Kastbjerg Gamle Skole i Kastbjerg pr. Glesborg, er juni måneds udstiller i Djurslands Banks lokaler på Torvet i Grenaa. Hun er 49 år gammel og har en designuddannelse indenfor beklædning og boligtekstiler i Sverige bag sig, ligesom hun også har frekventeret Forum malerskole. Hun har udstillet og solgt billeder i både Danmark, Sverige, Spanien og Tyskland, og hendes billedsprog er blevet beskrevet på følgende vis af en svensk kunstkritiker, som engang skrev om hendes arbejder:
»Der er realitet og nærhed, med et let naivistisk træk i bunden, som svinger sig ud på fantasiens vinger og skaber surrealistiske stemninger med forskellige kunstgreb, der gennemføres blandt andet ved hjælp af collageindslag. En billedverden af frihed og bevægelse - en idealisering af noget andet end hverdagen...«.
- Poesi, drømme og surrealisme former det billedsprog, jeg giver videre i mine billeder, siger hun selv om sin kunst, der altså kan opleves i Djurslands Bank på Torvet i Grenaa måneden ud.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000