14-06-1999 |
|
Svensk bilist påkørte cyklist |
![]() |
Lørdag aften den 5. juni skete der et trafikuheld mellem en svensk personbil og en kvindelig cyklist i krydset Ringvejen/Kystvejen tæt ved Grenaa Strand. Den svenske bilist kørte ad Ringvejen med retning mod havnen. I krydset holdt han tilbage for rødt, og da det så blev gult/grønt rullede han frem i krydset. Her kom en 27-årig kvinde fra Grenaa imidlertid på tværs, idet hun kørte igennem krydset ad Kystvejen og med retning mod Havlund. De to parter stødte sammen, og det gik selvsagt værst ud over kvinden, der måtte til behandling på sygehuset for diverse knubs og skrammer. Politiet antager på baggrund af forklaringerne, at kvinden har satset på at cykle tværs over krydset, selv om det grønne lys i hendes kørselsretning var blevet afløst af gult/rødt. Føreren af bilen var en 34-årig mand fra Sverige.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000