14-06-1999 |
|
Trafikuheld i Ålsø-krydset |
![]() |
Fredag den 4. juni ved 18-tiden skete der en trafikulykke i Ålsø-krydset tæt ved Grenaa. En personbil ført af en 28-årig mand fra området kørte ad Hoedvej tværs over vejen uden at overholde sin ubetingede vigepligt for trafikken på Århusvejen. Derved torpederede vedkommende en anden personbil, der kørte ad Århusvej med retning mod Trustrup. Denne bil blev ført af en 50-årig mand, der ikke havde nogen mulighed for at undvige. Der skete heldigvis kun materiel skade i forbindelse med ulykken. Den 28-årige måtte dog efterfølgende en tur på sygehuset til blodprøveudtagelse, idet politiet havde ham mistænkt for at have kørt spritkørsel. Der venter ham således efter alt at dømme et retsligt efterspil. Oveni det kommer der en stor regning for skaderne på de to biler, idet forsikringen ikke dækker i tilfælde, hvor der alkohol indblandet i ulykken.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000