07-06-1999

Ballade i Kolind

Grenaa Blad logo

Natten til søndag i forrige weekend var der en del ballade omkring et diskotek i Kolind Midtpunkt. En gruppe unge mennesker af udenlandsk herkomst og en gruppe danskere var røget i totterne på hinanden, og slagsmålet resulterede i, at to personer følte sig udsat for voldeligt overfald. Inde i diskoteket skulle de to være blevet forhindret i at forlade stedet, og den ene havde fået et slag med en flaske. Genvordighederne fortsatte udenfor i form af slag og spark mod de to - herimellem flere slag med flaske. Èn af de to voldsofre undløb fra stedet mod pølsevognen med et par yngre mænd i hælene. Fra pølsevognen skulle han angiveligt have taget et par knive, som han efterfølgende skulle have stået og fægtet lidt med for at holde modstanderne fra livet. Da politiet ankom til stedet med et par patruljevogne, faldt der imidlertid ro over gemytterne. Selv om der blev lavet rapporter på baggrund af overgrebene, stod det i begyndelse af sidste uge ikke helt klart, hvem der havde gjort hvad, og der var således ikke udst

edt sigtelser mod nogen på daværende tidspunkt.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000