07-06-1999 |
|
Margit Nielsen og Teddy Jensen |
![]() |
Margit Nielsen og Teddy Jensen, har overtaget slik-, is- og chokoladeforretningen Star Chokolade i Østergade i Grenaa. Forretningen har de købt af indehaveren gennem 14 år Ole Simonsen, og med i købet har de fået Karen Vernager, (billedet i midten), der efter 14 år i forretningen, fortsat har mod på den daglige kontakt med kunderne og deres søde tænder. De nye indehavere er fra Ebeltoft, hvor de i forvejen driver is-forretningen Vaffelboden i Skindergade. Der er her tale om en sæsonforretning, der lukker ned for vinterhalvåret, mens forretningen i Grenaa jo er en helårsforretning. Og det var netop en sådan parret fra Ebeltoft har haft kig på i et stykke tid i bestræbelserne på at finde noget interessant at passe på helårsbasis. De solgte en stor café-forretning i Ebeltoft for to år siden ovenpå 14 års hårdt arbejde. Det skete for at trappe ned i relation til det at have et særdeles aktivt arbejdsliv som selvstændige. Men det blev simpelthen for kedeligt for parret ikke at have noget forretningsmæssigt at riv
e i, så derfor investerede de i Vaffelboden i Ebeltoft for et år siden, og nu følges der så op med overtagelsen af Star Chokolade i Østergade i Grenaa. Parret har før prøvet at drive flere forretninger på én gang, så det skræmmer dem ingenlunde. Tværtimod glæder de sig over at have fået sig en aktiv »pensionisttilværelse«. Teddy er 59 år, mens Margit er 64 år. Star Chokolade er faktisk den 10. forretning parret har haft under deres vinger, så det er nogle garvede forretningsfolk, der er rykket ind i Østergade. De har kendt Ole Simonsen gennem en længere årrække via hans beskæftigelse som repræsentant for Michelsen Chokolade, og det er på baggrund af denne kontakt, at handelen er blevet realiseret. De nye indehavere overtog forretningen den 1. maj, og har siden brugt tid og kræfter på at give den en ansigtsløftning indvendigt via nogle bøtter maling og små inventarudskiftninger. Forretninger fremstår derfor i et nyt look her til højsæsonen, hvor der som hidtil bydes på alt indenfor slik, is og kvalitetscho
kolader.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000