31-05-1999

Lejrchef overfaldet ved Dråby Strand Camping

Grenaa Blad logo

Lejrchefen ved Dråby Strand Camping blev overfaldet med knytnæveslag og spark, da han torsdag eftermiddag i sidste uge påtalte tre unge mænds fodboldspil op ad campingpladskontoret. Politiet blev tilkaldt og de anholdt de tre ungersvende under sigtelse for vold, og kørte dem derpå til afhøringer på Politigården i Grenaa. Derpå blev de løsladt under sagen mod dem. De tre er mellem 18 og 22 år gamle. To af dem er fra Århus-området, mens den tredje er fra Grindsted. Der venter dem alle tre et retsligt efterspil.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000