31-05-1999 |
|
Prøv en Velo Solex hos Morten Olsen! |
![]() |
Få en prøvetur på en god gammeldaws Velo Solex hos Morten Olsen Cykler i Storegade i forbindelse med Open by Night i Grenaa den 4. juni. Den lille klassiker er nemlig efter flere års fravær vendt tilbage i det danske gadebillede. Den lille, sorte maskine er i færd med et nostalgisk erobringstogt - ikke i en ny spoleret udgave - men i den originale udformning. Velo Solex anno 1999 fremstår stort set som den gjorde, da den for første gang fik asfalt under hjulene i 1940'erne. Velo Solex så dagens lys i Frankrig i 1942. Krigen havde stort set fjernet alle biler fra vejene, og de fleste franskmænd måtte træde i cykelpedalerne. Velo'ens lille hjælpemotor blev en kærkommen aflastning på bjergvejene, og den enkle idé fængede. Også efter krigen og ikke mindst uden for Frankrigs grænser. Alene i Danmark blev der produceret 250.000 eksemplarer på licens.
På trods af sin alder kan Velo Solex stadig give konkurrenterne baghjul på vigtige områder. Med 80 kilometers kørsel på 1 liter benzin er den til dags dato én af de billigste og mest miljørigtige motoriserede transportformer der findes.
Velo Solex sælges fra de fleste førende cykelforretninger og specialforretninger.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000