31-05-1999

Der skal snart samles ind til dette års DLG-loppemarked

Grenaa Blad logo

Nørre Djurs Håndboldklub afholder sit årlige loppemarked hos DLG i Glesborg i weekenden den 12.-13. juni. men inden man komme så vidt skal klubbens mange frivillige hjælpere have samlet diverse effekter ind ude hos folk, og det foregår fra og med mandag i næste uge. Dog har man allerede samlet en del ind på det seneste - fortrinsvis på lørdage - men nu kommer slutspurten op til selve loppemarkedet, der ikke er afhængigt af godt vejr, da det foregår under tag i DLG's store haller i Glesborg.


Stort set alt har interesse lige fra møbler, sko, lamper og legetøj til radioer, TV-apparater, ugeblade, bøger og støvsugere med mere. Dog ikke hårde hvidevarer. Der samles ind i Glesborg by mandag den 7. juni, mens der samles ind efter aftale i de ørige byer tirsdag den 8. og onsdag den 9. juni.


Skulle der være ting på loftet, i garagen eller pulterkammeret, man gerne vil af med til loppemarkedsfolkene, kan én af følgende fire personer kontaktes_ Tove Nielsen, Niels Sloth, Villy Sørensen eller Inger Bønnerup.


Overskuddet fra loppemarkedet går til ungdomsarbejdet i den lokale håndboldklub.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000