24-05-1999
Grenaa Kommunes regnskab for '98 blev 12 millioner kroner bedre end forventet!

På sidste uges byrådsmøde på Grenaa Rådhus skulle Grenaa Byråd tage stilling til kommunens årsregnskab/årsberetning for 1998, og byrødderne havde ingen problemer med at godkende regnskabet, idet det - hvad den ordinære drift angår - er 12 millioner kroner bedre end budgetteret. Byrådet havde oprindeligt budgetteret med et driftsmæssigt underskud på 6,1 mio. kroner, men det er i stedet blevet til et overskud på 5,9 millioner kroner. Det får dog ikke byrådet til at finde julemandskostumet frem. Der skal således stadig skæres - eller reduceres rammer, som nogle politikere foretrække man siger og skriver - for en 13-14 millioner kroner i det foreløbige budget for år 2000, som byrådspolitikerne allerede har haft i hænderne, men det positive årsregnskab for 1998 vil alt andet lige gøre det lidt nemmere at få indtægter og udgifter til at nå sammen ved den kommende budgetlægning. Det er man generelt enige om i byrådet.


Klister på mønterne

Borgmester Gert Schou sagde således blandt andet, at det var et opmuntrende resultat, man var landet på med 1998-regnskabet, men at der ikke desto mindre stadig var basis for ikke blot at vende og dreje hver eneste kommunale krone før den gives ud, men også på nærmeste at komme klister på hver enkelt mønt. Grenaa Kommune har nemlig ikke ramt en »guldåre« i form af mange velbjergede, skattebetalende tilflyttere i 1998. De faktiske indtægter stemte overens mellem regnskab og budget pånær 900.000 kroner i kommunekassens favør, og landede derved på 464,9 millioner kroner.


Det positive regnskab skal alene ses i lyset af stor budgetdisciplin i såvel byrådet som i de stående udvalg, hvor man i tre ud af fire udvalg har formået at bruge færre penge på drift, end der stod opført i 1998-budgettet. Økonomiudvalget har således haft et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr., Børne- og Ungdomsudvalget ca. 4. mio. kr. og Voksen og Fritidsudvalget ca. 4 mio. kr. Dertil kommer et mindreforbrug i forhold til det budgetterede på ting, som byrådet ingen indflydelse har på: Sygedagpenge, revalidering og kontanthjælp. Alt i alt en forbedring på 12 millioner kroner. Ikke så ringe endda, mente byrødderne, omend de fleste godt kunne se, at træerne ikke vokser ind i himlen med dette positive årsregnskab. De Konservatives Poul Bach sagde det tydeligst med en bemærkning om, at Grenaa Kommune faktisk ikke har penge til anlægsprojekter - at man dårligt nok har råd til at holde driften kørende, uden at det giver underskud i forhold til skatteindtægtsgrundlaget.


Minus kasse-beholdning

Borgmester Gert Schou sagde da også, at en gennemsnitlig kassebeholdning - som den så ud i 1998 (fraregnet midlerne i kommunens forsyningsvirksomheder viste den et minus på 6,6 mio. kr.) - ikke går i år 2000 på baggrund af nye indenrigsministerielle regler på området. Det er således et »must« at styrke kassebeholdningen over de kommende år. Grenaa-Listens Egil Classen, der har sæde i ØK, mente, at det i den forbindelse var nødvendigt at opspare fem mio. kr. pr. år over de næste to år for ikke at komme i karambolage med disse nye kommunaløkonomiske grundregler, der siger, at man ikke må regne kassebeholdningerne i kommunens forsyningsvirksomheder sammen med beholdningen i kommunekassen.


Gert Schou slog da også fast - i hvad der godt kunne minde lidt om årets første budgettale - at der fortsat er basis for at reducere i budgetrammerne år for år forud for den egentlige budgetforhandling og -vedtagelse om efteråret.

- Det er en både sund og nødvendig øvelse af hensyn til kommunens økonomi, selv om det er træls at skulle lave denne øvelse år ud og år ind. Men realiteterne er sådan, at vi ikke bare kan lade tingene køre uden at forsøge at holde udgifterne ned på et absolut minimum. Lykketoft og Co. spøger jo også i kulissen med krav om, at realvæksten i udgifterne holdes nede under 1%. Vi må konstatere, at vores indtægter ikke stiger, hvorfor det er fornuftigt at stå fast og ikke lade udgifterne løbe fra os, sagde han.


Mere at glæde end at græmme sig over

Venstres Knud Kildal kommenterede også regnskabet for 1998, og det skete indledningsvis med en bemærkning om, at der var mere at glæde end græmme sig over. Han nævnte tre hovedårsager hertil: Mindre udgifter på områder, som kommunen ikke er herre over, en god budgetdisciplin hos de økonomisk ansvarlige og endelig at byrådets beslutning sidste år, om at lave et stop for tillægsbevillinger, havde haft sin effekt.

- Men jeg er også enig i, at der ikke er grund til overstadighed. Skatten er nu over landsgennemsnittet for første gang, og det er ikke tilfredsstillende at operere med en negativ skattefinansieret kassebeholdning. Der må som et minimumskrav være balance i tingene. Der er således stadig basis for at bremse udgifterne, og vi må konkludere på baggrund af dette resultat for 1998, at det kun er blevet lidt nemmere at nå målet, sagde han blandt andet.


Socialdemokratiets viceborgmester, formanden for Voksen- og Fritidsudvalget, Erik Hoberg, hæftede sig ved flere ting i årsberetningen, som han enten fandt bekymrende eller opmuntrende. Bekymrende var det set med hans øjne, at befolkningstallet i kommunen er dalende.

- Det er nu under 19.000, og det er ikke godt. Derimod er det godt, at miljøtilsynet virker i en grad, så der kun har været basis for én politianmeldelse i forhold til landbrug og virksomheder. Og det er bestemt ikke fordi tilsynet ikke gør sit arbejde godt nok. Tværtimod. Der er således sket en holdningsændring i positiv retning hos landmænd og virksomheder, sagde han blandt andet.


Rent drikkevand

Han mente også, at kampen for rent drikkevand i kommunen var en kamp, der ikke måtte tabes.

- Uden drikkevand, der er renset for kemiske stoffer, ingen tilflyttere! Så enkelt er det, sagde han.


Han mente også, at man vedblivende skulle støtte de svage grupper i kommunen, men at det først og fremmest skulle ske gennem en forebyggende indsats, fordi det på én og samme tid var både den bedste og den billigste løsning.


Penge til udvikling

Grenaa-Listens Egil Classen så også gerne, at kommunens økonomi kom på ret køl igen, så der kunne blive råd til nogle fremtidsrettede investeringer og dermed yderligere udvikling af kommunen.

- Vi må og skal have økonomi til at kunne handle. Hvis det betyder, at vi må skære på områder, hvor det gør ondt, ja så må vi gøre det. Det er ikke sjovt, men det er nødvendigt, sagde Egil Classen.


SF's Allan Andersen mente, at de mørke skyer over kommunens økonomi på baggrund af regnskabet nu måtte være afløst af nogle lidt lysere af slagsen, og at det eneste man manglede at få styr på, var kassebeholdningen. Allan Andersen kunne derfor ikke se, at større nedskæringer kunne komme på tale ved budgetlægningen for år 2000.

- Vi ser jo nu effekten af tidligere tiders nedskæringer på en række områder, og borgmesteren behøver ikke at bede udvalgene om at vende og dreje hver en krone, for det sker allerede. Omvendt så jeg gerne og hellere, at Økonomiudvalget trak i arbejdstøjet i bestræbelserne på at finde nogle andre indtægtskilder for kommunen, så det hele ikke kommer til at handle om serviceforringelser via besparelser. Det er et uholdbart koncept. Det er på tide, at ØK tager et ansvar i retning af at udvikle idéer til øgede indtægter i stedet for udelukkende at fokusere på sparekniven, sagde han.


Til Erik Hoberg sagde han, at forebyggende indsats overfor de svage grupper er fint nok, men at det på en række områder ikke kan lade sig gøre, fordi arbejdspresset er for stort til at skabe rammerne for en forebyggende indsats - og nævnte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby som et eksempel. Hos Grenaa-Listen efterlyste han påny konkrete forslag til, hvor der skal skæres.


Sparsommelige institutioner

Socialdemokraten Niels Erik Iversen bemærkede, at der var vigtigt at holde fast i institutionernes overførselsret af tildelte midler fra ét år til et andet.

- Vi må ikke tage disse ikke-forbrugte midler fra dem, for det vil blot tilskynde dem til at bruge hele kagen hvert år. På den her måde sparer kommunen penge, fordi de er påholdende med deres midler, og det er positivt for alle parter. Hvad nedskæringer angår er det også vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er de samme områder, der holder for år for år. Jeg ved med sikkerhed, at man ude i børnehaverne har været lykkelige for, at der ikke har været nogen nedskæringer på deres område i år, sagde Niels Erik Iversen, der dog ikke havde noget imod at lave den årlige budget-øvelse det er at skære x-antal millioner ud af udvalgsbudgetterne i god tid inden den egentlige budgetforhandling.


Derpå vedtog et enigt byråd at godkende årsregnskabet for 1998 og derpå sende det til revision.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000