24-05-1999 |
|
Åben kolonihave |
![]() |
Kolonihaveforbundet for Danmark - Grenaa-Kredsen - afholder Åben Kolonihave-arrangement lørdag den 29. maj om eftermiddagen i de fire kolonihaveforeninger: Vesterkær, Fælleskær, Brohaven og Oasen i Grenaa. På kolonihavernes fællesareal ved Kobrovej vil der være opstillet et telt, hvor man kan købe øl, vand, kaffe og kage samt pølser med brød. Kolonihavernes årlige »Plante-bytte-dag« vil samtidig blive afviklet sammen med et »Forårs-oprydningssalgs-marked«, hvor man kan sælge/købe/bytte eventuelle overskud af fliser, byggematerialer, haveredskaber, havemøbler med mere. Skulle man efter besøget i de Åbne Kolonihaver have lyst til selv at få en kolonihave, vil der også være mulighed for at leje én af de få ledige kolonihaver i Grenaa ved samme lejlighed.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000