17-05-1999

Lars Bech

Grenaa Blad logo

Den lokale road-racing kører Lars Bech, kom flyvende fra start, da han den 8. maj kørte et dansk pokal-løb i 250 cc Production Lille-debutant-klassen på Vandel Flyveplads. Flyvende start - fik I den....!


Der var tale om årets første løb og dermed første DM-afdeling, og Lars Bech var så ubeskeden at køre først i mål, selv om den regnvåde bane ikke lige var hans livret. Nogle regnvejrsdæk, der var købt brugt i Norge, viste sig imidlertid at være af en sådan kvalitet, at han havde et så godt vejgreb, at det ikke var nødvendigt at slække synderligt på gashåndtaget rundt i svingene. Lars Bech regner dog ikke med at skulle køre serien, der består af fem afdelinger, færdig. Af flere årsager, hvoraf én af dem er det økonomiske aspekt. Roadracing er en dyr sport. Sidste afdeling på Ring Djursland i slutningen af august agter han imidlertid at køre, ligesom han i den forgangne weekend har deltaget i en afdeling af Scandinavian Open på Jyllandsringen. Den gode form han har vist her ved sæsonens begyndelse, hænger givet sammen med et perfekt træningsophold i Sydfrankrig før påske, hvor han kunne køre fra morgen til aften. Herhjemme er det noget sværere at finde plads til at træne roadracing for Lars Bechs vedkommende. De

n 8. maj må formentlig være en speciel lykkedag for denne grenaaenser, idet han den 8. maj 1998 var med til at sætte verdensrekord i 24 timers bowling i Grenaa Bowlingscenter.


Lars Bechs sponsor er i øvrigt Grenaa Murer- og Tømrerforretning.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000