17-05-1999 |
|
Kent Nielsen |
![]() |
Fodboldchefen på Hessel Gods Fodboldkostskole, den tidligere landsholdsspiller Kent Nielsen, trækker påny i landsholdstrøjen den 21. maj. Det er dog ikke Bo Johanson, der af mangel på midterforsvarere har valgt at kalde den gamle landsholdskæmpe fra blandt andet EM-triumfen i 1992, tilbage under fanerne. Der er tale om en udtagelse til det danske old boys-landshold, der denne aften har revanche til gode mod den gamle skrækmodstander Spanien, som slog Danmark 4-2 i den omvendte kamp tidligere på året. Kent Nielsen er udtaget sammen med pensionerede stjerner som Michael Laudrup, John Sivebæk, Preben Elkjær og Morten Olsen med flere, og kampen bliver så vidt Søren Kanne er orienteret bragt i uddrag på TV2 på dagen. Kampen skal spille i Nykøbing Mors. Kent Nielsen er i øvrigt træner på tredje sæson for Grenaa IF's bedste mandlige seniorfodboldspillere, som har klaret sig fornemt i forårssæsonen hidtil. Således er 1-holdet tophold i Serie 1, mens det nyoprykkede 2-hold i Serie 2 også har klaret sig over forventnin
g, idet holdet p.t. ligger og snuser til oprykningspladserne ovenpå flere flotte sejre. Godt gået Kent - og send så lige de spaniolere tilbage til den iberiske halvø med en sæk, der kan mærkes!
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000