17-05-1999 |
|
Kunstforening udlodder kunst for ca. 34.000 kr. til medlemmer |
![]() |
Ebeltoft Kunstforening holder torsdag den 27. maj generalforsamling i Kunstbygningen i Jernbanegade i Ebeltoft, og det er en aften, de mange medlemmer ser hen til med forventning. Denne aften udlodder foreningen nemlig blandt de cirka 250 medlemmer omkring en snes forskellige kunstværker, som er købt i 1998/99 af de udstillende kunstnere i regnskabsårets løb, og det drejer sig denne gang om værker for ialt cirka 34.000 kroner. De indkøbte kunstværker udtrækkes på medlemsnumre blandt de medlemmer, der har betalt deres kontingent for sæsonen 1998/99, og er nogle af de udtrukne medlemmer selv til stede ved generalforsamlingen, får de lejlighed til at vælge først blandt de endnu ikke-udtrukne kunstværker.
Ved generalforsamlingen er bestyrelsesmedlemmerne Kiss Rønholm, Gitte Muurmann og Helga Kristmundsdottir på valg, og de er alle villige til - om det ønskes - til at tage endnu en periode i bestyrelsen. Efter generalforsamlingen vil formanden for Kulturudvalget i Ebeltoft Kommune, Frode Munch, komme med et indlæg om »Hva' med kulturen i Ebeltoft år 2000?«.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000