17-05-1999 |
|
Morten Homann |
![]() |
Det bliver en ung rød-grøn og politisk aktiv taler, der komme til dette års Grundlovsmøde i kolonihavekvarteret i Grenaa mellem stationen og åen, arrangeret af SF-partiforeningerne på Djursland. Morten Homann, Århus, holder grundlovstalen på grundlovens 150 års fødselsdag lørdag den 5. juni.
Morten Homann er landsformand for SFU, Socialistisk Folkeparti's Ungdom, og læser statskundskab på Århus Universitet. Han er desuden kandidat til Europa-parlamentsvalget i juni på SF's liste, og har været aktiv i SFU's internationale arbejde. Som optakt til grundlovsjubilæet har han været med i et tværpolitisk samarbejde mellem Venstres Ungdom og SFU. De to ungdomsorganisationer har lavet et grundlovsspil, som er blevet tilbudt skoler og uddannelsesinstitutioner.
SF's traditionelle grundlovsmøde er åbent for alle - ikke kun partiaktive.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000