17-05-1999 |
|
Lidt ballade ved ringriderfesten |
![]() |
Politiet måtte rykke ud til en smule ballade i forbindelse med forrige weekends ringriderfest på festpladsen ved Grenaa Hallen. Først blev der søndag eftermiddag rapporteret om noget tumult på pladsen, og da ordensmagten nåede frem, kunne man da også konstatere, at en mandsperson havde fået sig nogle knubs og skrammer. Han var imdilertid ikke til sinds at tale med politiet om det passerede, hvorfor der ikke blev nogen pølse ud af det skind. Det blev der heller ikke omkring en anmeldelse om brug af skydevåben på pladsen - altså udover dem man benyttede i de to skydetelte. Politiet fandt imidlertid ingen skydevåben. Ej heller fandt man nogen, der havde set et skydevåben, og politiet valgte at slå anmeldelsen hen som et udslag af delirium tremens - eller almindelig fuldemandssnak om man vil.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000