17-05-1999 |
|
Er der nogen der står og mangler en combi-camp? |
![]() |
Lørdag morgen i forrige uge fik en husejer på Tøstrupvej i Midtdjurs sig en overraskelse, idet han stod op. Inde i hans have befandt der sig nemlig en combi-camper, en teltvogns-trailer, som han ikke ville kendes ved. Politiet blev underrettet, og man fandt da også hurtigt frem til ejeren, der imidlertid kunne fortælle, at han ikke ejede den mere. Han havde netop solgt den til en anden mand, som han ikke havde navnet på. Han vidste kun, at vedkommende var fra Ebeltoft-området. Politiet går ud fra, at den nye ejer har mistet den ved, at combi-camperen er hoppet af et træk på ejerens personbil under kørsel på vejen. Imidlertid havde ingen henvendt sig til ordensmagten ved redaktionens slutning i sidste uge, for at gøre opmærksom på, at man altså stod og manglede en combi-camper.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000