17-05-1999

Konfirmander til bowling

Grenaa Blad logo

Tre kække ungersvende var bedst til at bowle, idet Tøjeksperten Olrik i Grenaa onsdag i uge 18 inviterede en stor flok nyslåede konfirmander til en gang konkurrence-bowling med præmier i Grenaa Bowlingcenter. Olrik havde inviteret alle de konfirmand-kunder, der sammen med deres respektive forældre har investeret i ét eller flere sæt tøj i år i forbindelse med konfirmationen 1999, til en sådan bowling-aften i Grenaa Bowlingcenter. Det blev en stor succes med mange deltagere. Faktisk måtte Olrik leje hele bowlingcentret til formålet, da det var nødvendigt at tage alle banerne i brug for at få plads til alle de deltagende konfirmander. Konkurrencen blev afviklet som et udskilningsløb afsluttende med en finale, hvor disse tre unge mænd var bedst. Vinder blev Jacob Hougård Nielsen, Enslev, mens Kim Jung Nissen, Åstrup og Anders F. Sørensen, Voldby, måtte tage til takke med de sekundære placeringer. 1. præmien var et sæt tøj til en værdi af 799 kroner. 2. præmien var en Levis-sweatshirt, mens 3. præmien var en Jack

& Jones-sportstaske.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000