10-05-1999 |
|
Grenaa Golfklub bedst i bymatchen mod Randers |
![]() |
I stærk blæst blev årets bymatch mod Randers Golfklub afviklet på Grenaa's golfben den 30. april. 52 spillere - 26 fra hver by - mødtes til den traditionelle dyst. De tre bedste fra hver by fik en individuel præmie, mens de 10 bedste scores sammenlagt gjaldt kampen om Vandrepokalen. De tre bedste scores fra Grenaa blev leveret af Ernst Hansen, Agnete Dyekjær og Kjell Rasmussen. Pokalen blev vundet af Grenaa Goldklub med 291 stableford-point mod Randers' 263. Der blev spillet nærmest hul 4, 7 og 11, og her blev vinderne henholdsvis Ole Lyng, Lis Holm og Sanne Kirstan. Matchen blev ledet af Ole Lyng fra Grenaa og Lonni Drachmann fra Randers.
Den 1. maj blev der endvidere afholdt sponsormatch på Grenaa Golfbane. Sponsorer med gæster var inviteret til morgenkaffe med efterfølgende match. 64 deltagere stillede op, og de spillede de første 9 huller som stableford og de 9 sidste som slagspil. Golfcaféen var dagens matchsponsor. Spillerne blev inddelt i tre lige store grupper, der gav mange glade vindere på dagen. I slagspil vandt Victor Marchant gruppe A, Rita Christensen gruppe B og Ernst Hansen gruppe C. I stableford vandt Arild Townhill gruppe A, Hans-Ole Malfeld gruppe B og Karen Rasmussen gruppe C. Man spillede også nærmest hullerne 4, 7, 11 og 16, hvor henholdsvis Palle Christiansen, Erik Holme-Pedersen, Hans-Ole Malfeld og Arild Townhill var bedst.
Matchen blev ledet af Vinnie Press Hansen og Ole Lyng.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000