10-05-1999
Indkøbskontor på rådhuset skal sørge for indkøb af den ønskede kvalitet til den lavest mulige pris

Grenaa Kommune vil spare penge på indkøb:


Indkøbskontor på rådhuset skal sørge for indkøb af den ønskede kvalitet til den lavest mulige pris

Grenaa Byråd vedtog på det seneste byrådsmøde, at der om føje tid skal ansættes en person, som skal stå for et egentligt indkøbskontor i Grenaa Kommune. Efter nogle indkøbspolitiske retningslinier, som endnu ikke ligger helt fast - dem skal vedkommende selv være med til at formulere - skal han/hun sørge for, at Grenaa Kommune indkøber varer af den ønskede kvalitet til de lavest mulige priser. Debatten i byrådssalen fik dog borgmester Gert Schou til at trække sagen tilbage til fornyet udvalgsbehandling, idet flere byrådsmedlemmer mente, at beslutningsgrundlaget ikke var godt nok endnu. Med andre ord, at der mangler nogle faste retningslinier for kommunens indkøbspolitik p.t. og at sådanne måtte på plads før der kunne blive tale om at godkende oprettelsen af et indkøbskontor.


Indkøbspolitikkens grundlæggende formål ligger dog fast, idet det handler om at indgå aftaler med kommunens leverandører med henblik på at opnå:

- de lavest mulige priser til den ønskede kvalitet.

- de bedst mulige leveringsbetingelser.

- de bedst mulige betalingsbetingelser.

- de bedst mulige servicebetingelser.

- de mest miljøvenlige varer og tjenesteydelser.


Forvaltningen havde forud for byrådsmødet fået lavet et udkast til en indkøbspolitik, men undlod ikke at gøre politikerne opmærksomme på nogle væsentlige problemstillinger i forbindelser hermed. Hvordan sikres de lokale leverandører en fortrinsret i forhold til konkurrenter fra andre kommuner? Hvor stor en overpris kan accepteres fra lokal side? Hvordan kan indkøbskontoret lette kommunens forskellige arbejdspladser ved varekøb? Og endelig spørgsmålet om, hvorvidt indkøbskontoret kan tjene sig selv ind. Et forsigtigt skøn fra Økonomiafdelingen går på, at kommunen kan spare netto 535.000 kroner på årsbasis. Det rejser så endnu et spørgsmål, idet forvaltningen ville have et svar på, om kommunekassen skal score hele denne (formodede) besparelse, eller om arbejdspladserne må beholde en del af kagen?


På den baggrund indstillede kommunens direktion overfor byrådet, at forslag til indkøbspolitik godkendtes, at etablering af et indkøbskontor, herunder oprettelse af en 32 timers stilling, iværksattes, at stillingen finansieres af besparelsen på vareindkøb, at ordningen etableres den 1. august 1999, og at at lønudgiften for indeværende år finansieres af besparelsen på varekøb i år 2000, at resten af besparelsen tilføres kommunekassen og endelig at ordningen evalueres én gang årligt.


En nødvendighed

Grenaa-Listens Egil Classen indledte debatten med bemærkninger om, at det var pinedød nødvendigt for Grenaa Kommune at etablere en indkøbspolitik, og at det var godt, at sagen var kørt hurtigt frem. Han så imidlertid en krævende opgave forude, for det ansættelsesudvalg, der skulle finde den rigtige person, idet det var alfa og omega, at man vitterligt fandt den helt rigtige person til jobbet med at stå for kommunens indkøbspolitik.


Venstres Jørgen Katholm var også af den holdning, at et indkøbskontor ville kunne være til stor gavn for kommunens generelle økonomi, men han havde svært ved at se, at 32 timer var nok.

- Der bliver tale om et meget krævende job, der både kræver stor praktisk og teoretisk kompetence, en jernnæve i en fløjlshandske, og det er spørgsmålet om en 32 timers-stilling vil kunne tiltrække et relevant ansøgerfelt, sagde han.


Slut med overpris til lokale firmaer

På spørgsmålet om overpris til lokale leverandører eller ej, sagde Jørgen Katholm, at man hidtil normalt havde accepteret en 5% overpris til de lokale leverandører, men at denne præcedens måtte være et overstået kapitel.

- Det har kommunen nemlig ganske enkelt ikke råd til længere. Desuden er alle bestræbelser siden 2. Verdenskrig gået på at fjerne handelsbarrierer, og så tilkommer det vel ikke os at fastholde sådanne handelsbarrierer på lokalt plan. Det ville da også omvendt være ulykkeligt, hvis ikke vore firmaer kunne få nogle opgaver udenfor kommunegrænsen. Vore lokale leverandører må være konkurrencedygtige, og levere varerne til den rigtige pris - i modsat fald må vi kigge til anden side, så kommunens virksomhed kan køre økonomisk optimalt, sagde Venstre-manden.


Borgmester Gert Schou bemærkede dertil, at overpris-forslaget overfor lokale leverandører skulle tolkes derhen, at der bør indgå andre elementer i en vurdering af et tilbud end lige prisen. At der kan være nogle andre fordele end lige den lavest mulige pris ved at vælge en lokal leverandør, og vel at mærke fordele, der er værd at betale en 5% overpris for. Med andre ord at det skulle være en helhedsbetragtning, der skulle ligge til grund for valget af en given leverandør.


10 år gammelt forslag fra SF?

SF's Allan Andersen hilste initiativet med et indkøbskontor velkomment, idet han hævdede, at der var tale om et 10 år gammelt SF-forslag, som havde lidt den tort at blive stemt ned flere gange i byrådet inden det her i april/maj 1999 endelig var blevet modent til vedtagelse.

- Det er en rigtig god idé, som blot skulle have været sat i værk for længe siden. Nu handler det blot om at finde den rette person til jobbet, sagde han.


Socialdemokraten Erik Hoberg havde for sin del lidt problemer med at huske, om der nu også var tale om realiseringen af et 10 år gammelt SF-forslag, men uanset hvem, der oprindeligt måtte have fået idéen, så fik det ham ikke til at lade være med at være nervøs ved flere elementer i sagen.

- Jeg synes der er mange uafklarede spørgsmål og mange skøn på et løst grundlag indbefattet i sagen. Kan ordningen finansiere sig selv? Kan der virkelig spares 10% på den enkelte insitutions driftsbudget, og går vi ikke ind og laver en centralistisk funktion på et tidspunkt, hvor vi ellers gør os store bestræbelser på at decentralisere - at lægge små og store afgørelser ud på arbejdspladserne. Her går vi den helt modsatte vej og centraliserer og skaber et enormt papirvælde via det nye kontor, som jo skal synliggøre sig i forhold til de kommunale arbejdspladser, forvaltning, politikere og leverandører med videre. Men ok, lad os nu prøve det af, og så må vi evaluere ordningen senest i februar år 2001 med henblik på at konstatere, om den lever op til de forventninger, der er stillet til den, sagde Erik Hoberg.


Nytænkning er godt mente konservativ

De Konservatives Lisbeth Steninge mente, at nytænkning er fint, hvis blot det leder til besparelser på det kommunale budget. Ordningens succes var ifølge hende dog særdeles afhængig af personen i jobbet.

- Det er en meget krævende stilling, og jeg tror heller ikke det rækker med 32 timer - endsige lader sig gøre at finde den helt rigtige person ved at lokke med et 32-timers job. Det skal i én og samme person være en blæksprutte og en købmand med faglig indsigt, der kan håndtere alle problemer på kvalificeret vis. Umiddelbart har jeg dog lidt svært ved at se, hvilken type på arbejdsmarkedet, der er klædt på til dette job. Jeg tror i øvrigt heller ikke, der er mange millioner kroner at spare, og da slet ikke de første år, hvor meget tid vil gå med indkøring og etablering, sagde hun.


Venstres Lotte Horneman fandt det vigtigt, at kommunen udsendte nogle klare signaler om, at det ikke er rimeligt, at give fortrinsret til lokale leverandører.


Partifællen og gruppeformanden Mogens Blach havde også en del betænkeligheder ved ordningen, og erklærede sig således enig med Erik Hoberg i den betragtning, at det var uheldigt at skabe centralisering og dermed ekstra kommunalt papirvælde.

- Men når forvaltningen siger, at der er nogle penge at hente, så må vi lytte og agere derefter, men på den anden side er det også vigtigt, at vi holder fast i vore decentrale bestræbelser. Jeg formoder, at Økonomiudvalget, når personen er ansat, får lavet et endeligt oplæg til en indkøbspolitik, som byrådet kan godkende, sagde Mogens Blach.


Omvendt rækkefølge?

De Konservatives Poul Bach var helt sikker på, at der var penge at hente på den konto i det kommunale system, men han havde umiddelbart lidt svært ved at forstå, hvorfor man ville gøre tingene i omvendt rækkefølge - det vil sige ansætte personen, og derpå formulere en endelig indkøbspolitik. Poul Bach mente, at man burde gøre tingene omvendt.

- Først formulerer vi indkøbspolitikken - derpå ansætter vi manden. Sådan bør vi gå frem, så jeg mener, at sagen bør gå tilbage til udvalgsbehandling, sagde han.


Gert Schou forsvarede fremgangsmåden med, at man ikke ville riskere at lave et 200 siders kompendie for derpå at se det skudt i stykker i byrådet, fordi man her ikke var blevet hørt.

- Men jeg tror personligt på idéen. Vi frigører personressourcer ved at samle indkøbsopgaven på én person i stedet for på 20. Samtidig sikrer vi os optimale indkøbsmuligheder. Det er muligt, at det ikke giver overskud det første år, men det koster altså noget at løbe nogle ting i gang, og jeg er helt sikker på, at vi ad åre kan opnå store besparelser ved at koordinere alle store indkøb fra ét kontor. Men jeg tolker stemningen i byrådet således, at den skal tages tilbage med henblik på senere fremme i byrådet, sluttede Gert Schou debatten, hvilket man enedes om.


De Konservatives Poul Bach - det er 100% sikkert, at der kan opnås væsentlige besparelse ved at samle kommunens indkøb på ét kontor.


Socialdemokraten Erik Hoberg - et indkøbskontor på rådhuset er udtryk for centralisering i en tid, hvor vi ellers bestræber os på at lave decentrale løsninger i det kommunale system.


Venstres Jørgen Katholm - det bør være slut med at acceptere overpriser fra de lokale leverandører. Kommunen har ganske enkelt ikke råd til en sådan flothed. Billigste bud bør have opgaven til hver en tid.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000