03-05-1999 |
|
Skovens Dag den 9. maj ved Løvenholm og Ramten skov |
![]() |
Søndag den 9. maj er det for femte gang Skovens Dag i Danmark. Dagen arrangeres i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening, og igen i år er statsskove, private skovejere, kommuner og fonde værter på ture og andre arrangementer overalt i landet. På Djursland sker det i Løvenholm-skoven ved Auning og i Ramten Fællesskov i Nørre Djurs.
Der er arrangementer i samtlige 25 statsskovdistrikter og et tilsvarende antal private og kommunale skove. De ialt 54 ture og andre aktiviteter er det hidtil højeste antal enkeltarrangementer. I 1997 og 1998 deltog godt 27.000 mennesker i Skovens Dag. Alle arrangementer er gratis. Der vil blive informeret lokalt om de enkelte arrangementer. Det er vigtigt at komme på det annoncerede tidspunkt, hvis man vil deltage i organiserede vandreture, mens andre arrangementer har mere karakter af »Åben skov«, hvor interesserede kan falde ind i løbet af dagen og overvære eller deltage i forskellige aktiviteter som øksekastning, hestevognskørsel, brændehugning og træplantning, eller man kan få lejlighed til at opleve skovens folk i arbejde med moderne træfældningsmaskiner og høre om dagligdagen i skoven. Løvenholm Fonden arrangerer en tre-timers vandretur i Løvenholm-skoven om eftermiddagen med p-pladsen foran Gl. Estrup-muséerne som udgangspunkt, mens Skovdyrkerforeningen Århus Amt Nord står for arrangement i og ved Ramt
en Fællesskov på Kvasbrovej.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000