19-04-1999 |
|
Jørgen Keller Pedersen |
![]() |
Ved ugens amtsgeneralforsamling i Venstre lykkedes det for Jørgen Keller Pedersen fra Grenaa Venstreforening at blive valgt som amtsformand. Med denne toppost følger faste møder med Venstres amtsrådsgruppe og Venstreborgmestre i Århus Amt samt ikke mindre væsentlig en meget tæt, direkte kontakt til folketingsgruppen. På den måde bliver Jørgen Keller Pedersen en direkte kontakt til alle de organer, hvor vigtige beslutninger planlægges og besluttes. Han var i forvejen næstformand og har gennem en lang årrække ledet en del tillidsposter.
At der er behov for en debat om de store politiske beslutninger viste formandsberetningen, der fik mange mødedeltagere til at kommentere en storlufthavn eller ikke. Her var der tydelig stillingtagen alt efter, hvor man bor og hvem man mener at skulle tage hensyn til. Placeringen er jo heller ikke helt uvæsentlig for Djursland - og landets økonomi i det hele taget.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000