19-04-1999

Susanne Lana og Lars Ole underholder på Gjerrild Kro

Grenaa Blad logo

Fredag den 23. april kan man opleve duoen Susanne Lana og Lars Ole på Gjerrild Kro, der benytter gæstespillet til at fejre 1 års dagen for etableringen af Madam Bjørn-krostuen i tilknytning til selve kroen. Susanne og Lars Ole er leveringsdygtige i en lind strøm af dansk-top hits - ikke mindst den kvindelige halvdels egne i form af »Søde sommerminder« og »Hvis tårer var guld« med flere - men duoen har også og ikke mindst også country-, pop- og rock-numre på programmet, så det er ikke kun musik for »de unge/ældre på 40«. De gamle 60'er og 70'er hits bliver gerne hentet frem, men man kan ligeså nemt opfordre duoen til spille Sanne Salomonsen- og Simply Red-numre denne aften på Gjerrild Kro.


Der er tale om endnu et fredags-krobal i Gjerrild med kendte danske dansk top-kunstnere på programmet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000