19-04-1999 |
|
Spritkørsler i land og by |
![]() |
Grenaa Politi fik i midtugen i sidste uge fat i flere personer, der havde forbrudt sig imod landets regler omkring alkoholindtagelse og bil- og traktorkørsel. Tirsdag eftermiddag stjal en 48-årig mand fra Grenaa i bedugget tilstand således en traktor ude på landet, men det gik altså hverken værre eller bedre, end at han væltede med både traktor og brandert, idet han forsøgte at krydse en jernbaneoverskæring. Til politiet forklarede han tyveriet af traktoren med, at han skulle jo hjem!? Den store traktorblæser blev blev efterfølgende målt via en blodprøveudtagelse på sygehuset.
Samme vanskæbne overgik en 57-årig mand fra Thorsager, der blev snuppet om aftenen i Vestergade i Kolind. Han kørte personbil, selv om han kørte rundt med et kvart værtshus i blodet. Om onsdagen var det en 50-årig kvindelig bilist, der røg i politiets spritfælde. Hun kørte rundt på Brokhøjvej ved Ebeltoft, da hun blev snuppet af en patrulje.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000