19-04-1999 |
|
Summergirl '99 på »Sunshine« |
![]() |
Summergirl 1999 er en underholdende pige-konkurrence, der gæster landets diskoteker for tiden med afsluttende finale i den spanske by Calella. På fredag den 23. april gæster showet Diskotek Sunshine i Grenaa. Der er tale om en landsdækkende konkurrence, som præsenteres af show-arrangørerne Europa International. Der er ikke tale om en skønhedskonkurrence, hvor det gælder om at finde byens flotteste pige, men derimod en konkurrence, som omhandler det at finde byens party-sild nr. 1 - samtidig med at man fyrer et show af, der sprudler af sommer, sol, fest og farver. De kvindelige deltagere er lokale piger, som findes på diskoteket på selve aftenen, og de vurderes så efterfølgende ud fra deres talegaver, udseende, charme og danserytmer. Ydermere vil de få nogle sjove udfordringer som gør, at der fremstår den ægte Girl Power fra byens lokale deltagere. Dommerne er de mandlige gæster på diskoteket. Aftenen inkluderer også et hot danseshow samt en gaveregn til såvel publikum som deltagerne. Den lokale vinder af Summergirl 1999 skal i Calella dyste mod 20 af landets hotteste partysild om at vinde titlen som Årets Summergirl 1999.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000