19-04-1999

Begynderkursus i orienteringsløb

Grenaa Blad logo

Orienteringsklubben OK Djurs inviterer alle interessede til et begynderkursus i orienteringsløb med start tirsdag den 20. april og efterfølgende de næste fire på hinanden følgende tirsdage. Kurset koster ikke noget, og mødetstedet er OK Djurs' tilholdssted i »Klithuset«, Klitten 1 ved Grenaa Strand. Kurset henvender sig primært til nybegyndere, men man er også velkommen til at deltage, selv om man måske har prøvet at løbe orienteringsløb et par gange før.

- Hvis man således skulle gå rundt og have lyst til at finde vej i ukendt terræn ved hjælp af kort og kompas, så har man altså chancen nu, og kurset henvender sig til alle i alderen fra 9 år og opefter, fortæller Niels Snedker, Lyngdalsvej 33 i Grenaa, fra OK Djurs, der kan kontaktes for yderligere oplysninger.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000