12-04-1999

Danbolig på Torvet i Grenaa

Grenaa Blad logo

Ejendomsmægler Knud Harder er efter et år som selvstændig Danbolig-ejendomsmægler i Kolind netop vendt tilbage til Grenaa, hvor han har en 7-årig fortid som mægler hos E. Møllers Ejendomskontor og endnu længere tilbage en årelang fortid som bankmand i den daværende Handelsbanken. Det er netop den tætte relation til ejendomsmarkedet i Grenaa og omegn gennem mange år, der har fået Knud Harder til at etablere et Danbolig-kontor i Grenaa. Det er sket på adressen Torvet 6 i Grenaa, hvor der senest har været en lædervareforretning. Ovenpå en større renovering af lokalerne fremstår de nu i en lys og venlig udgave, og der blev afholdt reception i det nye Danbolig-kontor torsdag i sidste uge.


Knud Harder bevarer dog tilknytningen til ejendomsmarkedet i Midtdjurs gennem sin fortsatte status som Kolind-borger, ligesom han også vedblivende vil have en udstilling af ejendomme til salg hos Unibanks Kolind-afdeling. Det tætte samarbejde med Unibank betyder også, at Knud Harder vurderer for Unibanks kreditforeningsselskab Unikredit i Grenaa, Nørre Djurs og Midtdjurs kommuner. Hovedkontoret ligger fra nu af i Grenaa, men alle aktiviteter i Midtdjurs fortsætter uanfægtet.


Der er tre ansigter i firmaet. Ud over Knud Harder selv er det hustruen Jytte Harder og ejendomsmæglerassistenten Dorte Andersen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000