12-04-1999

3 x spritkørsel i påskedagene

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi kunne notere sig tre formodede påskebranderter bag hver sit bilrat i forbindelse med påskedagene. Lørdag aften blev den første snuppet på Vestergade i Ryomgård. Der var tale om en 47-årig mand fra Ryomgård. Nummer to blev taget ved Rønde ved midnatstid søndag. Her var der tale om en 27-årig Knebel-borger. Lidt senere på natten røg nummer tre i spritfælden på Øer Krogvejen ved Ebeltoft. Den uheldige var en 32-årig mand fra Ebeltoft. Alle tre fik taget blodprøve, og der venter dem nu et retsligt efterspil afhængigt af promillens størrelse.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000