05-04-1999 |
|
O'Neill DM i Surf '99 på Diskotek Sunshine |
![]() |
Der er dømt Beach Boys, samba, eksotiske cocktails og totalt fut i badehætten idet Diskotek Sunshine i Grenaa og European International præsenterer »O'Neill DM i Surf '99« fredag den 9. april. Showet er totalt sjov og ballade og både piger og drenge kan være med. Det består af et Surf Board med en oppustelig pude, som fremstår som »vand«, ikke mindst med hensyn til sikkerheden, når man smides af surfboardet. Under hele showet spilles der opløftende sommerklassikere som Surfin' USA med videre. Sunshine vil til lejligheden blive omdannet til det helt store ferieflip med nogle farverige parasoller, bannere med mere. Aftenens vinder scorer sig en rejse med Spies til den store finale på Kos, og vil her få lidt af en ferieoplevelse sammen med 40 andre festglade vindere fra hele Danmark.
Der vil også være andre præmier denne aften på Diskotek Sunshine - både til nummer 1, 2 og 3 - fra showets sponsorer: det trendy tøjmærke O'Neill, Spies og Junglefever.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000