05-04-1999 |
|
2 vindere af ferieophold i Lalandia hos Fuglevængets Super i Grenaa |
![]() |
Else Marie Pedersen og Helle Aagaard Nielsen, begge Grenaa, kan tage deres respektive familier i hånden og invitere dem på et ferieophold i Lalandia-badelandet ved Rødby på Lolland. De har nemlig vundet hver sit Lalandia-gavekort hos Fuglevængets Super i Grenaa ved Poul Elo og Hanne Bach. Det er sket ved lodtrækning efter at have deltaget i Merko-kædens nyligt afholdte 4 års fødselsdagskonkurrence, hvor man skulle udfylde en tipskupon med 13 spørgsmål omkring nogle af varerne i Merko-supermarkedet på Fuglevængets Butikstorv. Fuglevængets Super modtog mange bidrag til denne fødselsdagskonkurrence. Således løb butikken faktisk tør for konkurrence-skemaer.
Begge gavekort har en værdi på 1060 kroner, og dækker to overnatninger i et Lalandia-feriehus, plus fri adgang til badeland og andre aktiviteter på stedet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000