29-03-1999 |
|
Stor forbrugermesse hos Toyota A/S på Trekanten |
![]() |
Toyota i Grenaa danner i denne weekend rammen om en stor forbrugermesse på Trekanten i Grenaa. Lørdag den 27. og søndag den 28. marts inviterer Toyota Grenaa A/S ved Flemming Johansen og Lars Skipper således til en forbrugermesse med deltagelse af en lang række forretninger/virksomheder, der hver især gerne vil vise hvad de har at byde på her på tærsklen til foråret 1999. Der er gratis adgang begge dage i messens åbningstid, hvor man blandt andet vil kunne opleve modeshows, gratis smagsprøver, nyheder og spændende tilbud med videre. Blandt andet benytter Toyota Grenaa lejligheden til at lave en snig-præmiere på den nye Toyota Yaris, der netop er klar til introduktion på det danske marked. Man kan også på messen deltage i lodtrækning om spændende rejser, fribilletter, hotel- og weekendophold, som udloddes hele weekenden i forbindelse med modeshowene.
Deltagerne på forbrugermessen er som følger:
Sportsbutikken, SportsPartner, Grenaa Stenhuggeri, Bodil Bach, Home, Kvickly Grenaa, Dilling Vandteknik, Malerfirmaet Andreasen, Djurs Pejsecenter, Klinikken Kranio, Teleringen Randers, Randers Autoindretning, Topdanmark, Hos Emma's Eftf., Hammelev Jagt & Fiskeri, Grenaa Special Optik, Lyngby VVS, Falck, Havnevejens Frisør, Grenaa Varmeværk, Centrum Cykler, Brudespecialisten, Byens Konditori, C. Falbe Hansen, Hjemmeværnet og Restaurant Fru Stoffer.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000