22-03-1999

Formanden er på valg

Grenaa Blad logo

Formanden for Nørre Djurs Erhvervsråd, Olaf Wulff, er på valg, idet erhvervsrådet afholder sin ordinære generalforsamling på Gjerrild Kro torsdag den 25. marts i indeværende uge. Efter formandens beretning, forelæggelse af det reviderede regnskab og budget for den kommende periode, skrider man over til valg af bestyrelsesmedlemmer med videre, og på valg er udover Olaf Wulff endvidere Marianne Aabenhus. Begge modtager genvalg og i givet fald bliver det for to år. Yderligere er Benny Hammer og Elin Aabenhus på valg som suppleanter til bestyrelsen for en 1-årig periode.


På generalforsamlingen vil der endvidere blive givet en status over den erhvervskonference, som Nørre Djurs Erhvervsråd afholdte tilbage i november måned 1998 - og det efterfølgende arbejde, der er blevet igangsat som følge heraf. Status for gruppernes arbejde er blevet gennemgået på et nyligt afholdt bestyrelsesmøde, og på baggrund heraf har bestyrelsen besluttet at anbefale overfor kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs Kommune, at der i kommunaeplanen udlægges et areal i Glesborg til butikscenter mellem SuperBrugsen og Hemmedvej.


På generalforsamlingen vil der blive fremsat forslag til uændret kontingent for år 2000 - det vil sige 400 kroner årligt for enkeltpersoner, virksomheder med under 10 ansatte samt foreninger, og 600 kroner årligt for virksomheder med over 10 ansatte

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000