22-03-1999

19-årig indbrudstyv taget på fersk gerning

Grenaa Blad logo

En 19-årig indbrudstyv blev taget på fersk gerning natten til lørdag den 13. marts ved Søndenå Butikstorv i Grenaa. En vægter fra Djurs Hundeservice kom forbi klokken 01.40, hvorpå han kunne notere sig, at to mænd var i færd med at begå indbrud i kiosk- og legetøjsforretning. Da de to tyveknægte så sig opdaget, stak de af i hver sin retning, og vægteren måtte derfor nøjes med at forsøge at fange den ene af dem. Det lykkedes imidlertid for ham på August Kroghsvej, der er beliggende bag ved butikstorvet. Den 19-årige blev herefter tilbageholdt og derpå overgivet til politiet, som anholdte og afhørte ungersvenden omkring forholdet, inden de slap ham løs igen. Medgerningsmanden vil politiet også gerne have fat i, så efterforskningen i sagen var ikke afsluttet, da den 19-årige blev lusppet fri under sagen mod ham.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000