15-03-1999

Henry Stærke Hansen

Grenaa Blad logo

Henry Stærke Hansen, forhenværende styrmand på og kaprer af Anholt-færgen, ville under spørgetiden i forbindelse med sidste uges offentlige møde i Grenaa Byråd gerne vide, hvorfor Stærke-Listens stemmetal i forbindelse med Kommunalvalget 1997 ikke er medtaget i Mostrups Grønne Vejviser for Grenaa Kommune 1998/99 på side 5 under rubrikken »stemmefordeling«. Stærke Hansen stillede to spørgsmål: »Hvor ligger ansvaret?« og »Vil byrådet tage initiativ til en øjeblikkelig udsendelse af en rettelse?«.


Borgmester Gert Schou sagde i sin besvarelse, at ansvaret ligger hos forvaltningen/Borgmesterkontoret.

- Ved en fejl er Stærke Listens stemmetal faldet ud af listen i forbindelse med indsendelse til Mostrups Forlag. Fejlen beklages. Ved brev af 22. februar 1999 til Mostrups Forlag er fejlen rettet, således at Stærke Listens stemmetal kommer med i den udgave, der udkommer omkring den 1. april 1999, lød borgmesterens svar på de to spørgsmål.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000