15-03-1999
1998 var et godt år for erhvervsudviklingen!

Formanden for Grenaa Erhvervsråd:

- 1998 var et godt år for erhvervsudviklingen!

Grenaa Erhvervsråd afholdt den 11. marts ordinær generalforsamling i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, og Grenaa Bladet bringer her et uddrag af formanden Erik Holme Pedersens beretning:


Virksomhederne har stort set klaret sig godt og erhvervsrådet har gennemført de opgaver, vi har påtaget os. Vi har udnyttet de konjunkturer, året bød på, så vi fastholder et godt og solidt erhvervsliv.


Det er interessant, at arbejdsløsheden på Djursland i sidste del af 98 faldt til den laveste i amtet. Det er der sikkert mange, der roser sig af at have bidraget til, men - det er først og fremmest erhvervsvirksomhedernes fortjeneste og dem, rosen tilkommer.


Vi må håbe, at denne udvikling fortsætter, og at man fra politisk hold vil gøre noget for at forbedre konkurrencevilkårene for vores erhvervsliv.


Nationale forhold

Ved finanslovsforliget i efteråret kom vi et skridt i den rigtige retning med bl.a. justeringen af selskabsskatten for 1999.


Dansk Industri har flere gange tilkendegivet nødvendigheden af at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, ved afvikling af politisk bestemte omkostninger, der gennem de senere år er indført, og efterhånden svarer til mere end 5% af lønsummen.


Man frygter tab af flere tusinde arbejdspladser som følge af produktionsnedgang ved tab af markedsandele på såvel eksportmarkeder som hjemmemarked, og årsagen er enkel - for høje omkostninger i Danmark i forhold til udlandet.


Svigter eksportindtægterne er der kun én vej - og det er at tilpasse forbruget efter indtægten.


På den økonomiske side er der usikkerhed om, hvornår og hvor stærkt pinsepakken slår igennem på privatforbruget. Flere påpeger, at de hidtidige indgreb ikke rækker, og at et højt forbrug fortsat vil trække handelsbalancen i den forkerte retning langt ind i år 2000. Endelig er der risiko for, at den globale krise eskalerer og dermed trækker eksporten yderligere ned.


For landbruget er der andre forhold end konjunkturerne, der også har indflydelse på indtjeningen. Et tilbageblik over året giver ikke megen glæde. Vejret var ikke med landmanden og han glemmer sent den våde og besværlige høst. Prisniveauet på landbrugsprodukter ligger ekstremt lavt og har allerede givet alvorlige likviditetsproblemer for størsteparten af det danske landbrug med store låneoptagelser til følge. Udviklingen i landbruget fulgte ikke det øvrige erhvervsliv, men gik markant imod den konjunkturtendens, der prægede 1998 som helhed.


Med kompetencerådets rapport 98 fremlægges en omfattende analyse af Danmarks udviklingsmuligheder. Det vurderes, at vi har langt bedre forudsætninger for at vinde som vidensamfund end som industrisamfund. Det kræver, at Danmark sætter sig en ny dagsorden om kompetence.


Det er vel en tanke værd at huske på, at de kompetencer, der især profilerer vores egen egn, retter sig mod lavteknologiske referencer, så vi kan vel ikke tidlig nok få sat vores egen kompetenceorden på Djursland?


Regionale og Djurslands perspektiver:

Århus Amt har fået de store »briller« på, når der fokuseres på erhvervslivet. Ved amtsrådets konstituering og første samling oprettede man et erhvervsudvalg, der i samarbejde med det amtslige erhvervsudviklingsråd lægger rammerne for fremme af erhvervsudviklingen i hele amtet.


Hovedformålet er at skabe en bedre koordinering af den erhvervspolitiske indsats, der udøves i kommunerne og amtet i samarbejde med erhvervslivet og dets organisationer, råd og foreninger. Der skal sættes ind overfor infrastrukturen - til land, til vands og i luften.


Til lands - og for Djursland - er det glædeligt, at amtets anlægsbudgetter på vejområdet prioriterer hængslerne til Djursland særdeles højt. Sammen med en udvidelse af motortrafikvejen med overhalingsbaner, vil trafikafviklingen lettes betydeligt til Tirstrup Lufthavn, Ebeltoft og Grenaa Havn.


Efter at amterne har overtaget vejene fra staten, er der for alvor sat fokus på Djurslands opkobling med motorvejshængslerne til den jyske motorvej. Anlægsprojektet ventes igangsat i år 2001 og færdiggjort i år 2004. Der er tale om en investering for både det nordlige og det sydlige hængsel incl. en udbygning af motortrafikvejen i størrelsesordenen en halv milliard kroner. Disse tiltag har vi kæmpet for, så beslutningen fortjener stor ros til amtets politikere.


Grenaa Havns beslutning om 2. etapes udvidelse hilser vi også velkommen. Havnens status som Djurslands Havn bliver yderligere understøttet. De store landvindinger efter færdiggørelsen af 1. etape, er godt på vej til at være fuldt udbygget med havnerelaterede virksomheder, og det er af stor betydning for den fortsatte udvikling af godsvolumen, at Franck & Tobiesen har sikret godsruten til Halmstad efter Stena Lines beslutning om at nedlægge sin færgerute.


Havnen er i vækst. I 1998 gav et stigningshop på over 20% til en omsætning på knap 35 millioner kroner. Trafikhavnen fik fremgang i godsomsætningen med færre, men større skibe, hvad der er i overensstemmelse med havnens strategi, der yderligere understøttes af dens fortsatte udvidelse.


I luften var året meget turbulent. Åbningen af forbindelsen over Storebælt har naturligt nok ændret en del på det trafikale mønster, der sikkert ikke endnu har fundet sit leje. Tirstrup Lufthavn, der i 1996 servicerede 864.000 passagerer, måtte i 1998 konstatere en tilbagegang på ca. 20%.


Den megen debat om en ny storlufthavn i Århusområdet er ikke til gavn for Tirstrup. Den usikkerhed, der følger i kølvandet af debatten om Tirstrup Lufthavns fremtid, er ikke gunstig for langsigtede investeringer og lokaliseringer i området. Debatten sætter udviklingen i stå i lufthavnen og i store dele af Djursland.


En ny struktur for Tirstrup er på vej. De fire kommuner, der ejer lufthavnen, har vedtaget at omdanne den til et aktieselskab med senere deltagelse af Århus Amt. Det giver helt nye kommercielle driftsmuligheder til gavn for den østjyske region, og her har Grenaa Byråd virkelig gjort sin indflydelse gældende.


Den nye direktør og de nye tiltag skal vise sig at give frisk luft under vingerne af Tirstrup Lufthavn, og vise behovet for en eksistens langt ind i det næste årtusinde. Hvis vi bare kan få ro - og få indstillet debatten om en ny storlufthavn - kan vi i stedet stå fælles om at udbygge Tirstrup i takt med en stigende international portefølje til gavn for beskæftigelsen og erhvervslivets vækst.


Krigen på Kattegat fandt sin løsning ved fusionen mellem Mols-Linien og Catlink og har med sit udbud af combi- og hurtigfærger et solidt og varieret produktsortiment som alternativ til broforbindelserne. Vi håber, at den kommende tid også finder en brugervenlig løsning på ruteplanlægningen, der tilgodeser kundernes behov.


I 1998 fik hele 7 kommuner på Djursland nye borgmestre, der kort tid efter indsættelsen behandlede og godkendte en ny 5 års periode for Djurslands Udviklings Program.


Programmet lægger op til en koordineret erhvervsfremmeindsats for områderne industri og håndværk, hvor der i de senere år er etableret et netværk mellem de enkelte erhvervsråd. Til den opgave er ansat en koordinerende erhvervsdirektør for Djursland, der især skal frigøre den lokale indsats på områder, der før blev udført på tværs af erhvervsrådene.


Vi byder den nye erhvervsdirektør velkommen. Vi glæder os til samarbejdet, og har store forventninger til hans resultater.


Green Link Scandinavia blev betydeligt styrket med ansættelsen af en direktør og en sekretær, til videreudvikling af korridoren. Green Link har på den korte tid, sekretariatet har eksisteret, allerede opbygget vitale kontakter og positioner i markedet, der er under kraftig konkurrence, sagde Erik Holme Pedersen blandt andet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000