08-03-1999

Over 300 personer til konfirmandshow i Kino i Grenaa!

Grenaa Blad logo

KonfirmationsmodeshowEn række Grenaa-forretning gik igen i år sammen omkring et stort konfirmandmodeshow i Grenaa Kino, hvor de vordende konfirmander og deres forældre kunne få et godt overblik over konfirmandmoden 1999 - både hvad angår selve konfirmations-tøjet såvel som andendagstøjet til både piger og drenge foruden nogle gode bud på, hvad far og mor med fordel kan iklæde sig af smart tøj på festdagen. Derudover blev der præsenteret forskellige gaveidéer, hår-, brille- og skomode, fotograferingsmuligheder og bud på blomsterdekoration og traktement på dagen.


Henved 330 personer benyttede sig af muligheden for at få dette overblik tirsdag aften i sidste uge, og det er et fremmøde, som de deltagende forretninger betegner som meget tilfredsstillende.


Undervejs kunne man vinde gavekort for ialt 4.500 kroner, ligesom der blev budt på et lille traktement for både de unge og deres forældre. Efter modeshowet var der Åbent Hus hos fem af de deltagende forretninger, og også her oplevede man en stor søgning. De fem var henholdsvis Tøjeksperten Olrik, Lillegade 21, Fru Stoffer Restaurant, Expert Radio og Paw Sko.


De øvrige medvirkende butikker var Photo Care, Viggo Jensen Cykler, Klippehjørnet, Grenaa Specialoptik, Kama Kaffe, Byens Konditori, Vinstokken og Blomsterkurven. Endvidere sørgede danserne Sanne og Gry for flot disco-freestyle-underholdning.


På denne side kan man via fotograf Mikkel Kjerri's billeder se, hvordan nogle af modellerne så ud denne tirsdag aften i Grenaa Kino.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000