08-03-1999

Kendt trompetist gæster Kulturhuset Pavillonen

Grenaa Blad logo

På lørdag den 13. marts afholder Grenaa Kunstforening sin årlige fødselsdagsfest i Kulturhuset Pavillonen. Der er tradition for, at festen startes med en flot, folkelig og festlig koncert med ét af de store klassiske, danske navne. I år har kunstforeningen inviteret trompetisten Per Nielsen fra Sønderjylland. I blæserkredse er Per Nielsen kendt som landets måske bedste trompetspiller p.t. Et utal af CD'ere har han indspillet, og som én af de få klassiske musikere har han endda fået sølv- og guldplader for nogle af dem. I Grenaa bliver han akkompagneret af sin faste arrangør og akkompagnatør Flemming Neergaard. De har vlagt at kalde deres program »Trompet på mange måder«, og blandt kuriøsiteterne denne aften er en udgave af triumfmarchen fra »Aida« - spillet på haveslange!


Såvel koncerten som den følgende fødselsdagsfest med spisning og dans ved Kalles Kapel er åben for alle. Men der er også mulighed for kun at opleve koncerten med denne trompetkanon.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000