08-03-1999 |
|
Ingegerd Spanner udstiller billeder på Grenaa Rådhus |
![]() |
Billedkunstneren Ingegerd Lagerlöf Spanner, Kastbjerg Gamle Skole i Nørre Djurs, er marts måneds kunstudstiller på Grenaa Rådhus. Hun er 49 år gammel og er oprindeligt uddannet som designer indenfor beklædning og boligtekstil i Sverige. I 1973 kom hun imidlertid på Forum malerskole, og har været beskæftiget med billedkunsten lige siden. Hun har udstillet på kunstmuséer og gallerier i både Sverige, Danmark, Spanien og Tyskland, og har blandt andet solgt værker til Falck Århus, Århus Kommune, Nordisk Film i Valby med flere. En svensk kunstkritiker har blandt andet skrevet følgende om hendes arbejder:
»Der er realitet og nærhed, med et let naivistisk træk i bunden, som svinger sig ud på fantasiens vinger og skaber surealistiske stemninger med forskellige kunstgreb, som gennemføres blandt andet ved hjælp af collageindsalg. En billedverden af frihed og bevægelse - en idealisering af noget andet end hverdagen...«
- Poesi, drømme og surrealisme former det billedsprog, jeg giver videre i mine billeder, udtaler hun i forbindelse med udstillingen på Grenaa Rådhus, der kan beses frem til den 26. marts.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000