01-03-1999

Stort konfirmand-modeshow i Kino

Grenaa Blad logo

Igen i år er en række Grenaa-forretninger gået sammen om at lave et stort konfirmand-modeshow i Grenaa Kino. Det sker tirsdag den 2. marts i indeværende uge. Påny vil der blive præsenteret en række bud på, hvad konfirmanderne med fordel kan iklæde sig på selve dagen, ligesom der også vil blive vist eksempler på moderigtigt andendagstøj. Mor og far skal jo også gerne være nogenlunde smarte at se på på den store dag, så der vil også blive præsenteret nogle festtøjs-forslag for publikum, ligesom showet også vil indeholde aktuel hår- og skomode, fotograferingsmuligheder, diverse gaveidéer samt bud på mulig blomsterdekoration og diverse traktementer. Aftenen kommer også til at byde på konkurrencer, hvor man kan vinde gavekort for ialt 4.500 kroner, ligesom der vil velkomstdrinks, kaffe, kage og vinsmagning for de voksne og cola og snacks til de knap så voksne. Billetter kan i påkommende tilfælde afhentes gratis hos tøjforretningerne Lillegade 21 og Tøjeksperten Olrik. I disse to forretninger - plus hos Restaurant


Fru Stoffer, Paw Sko og Expert Radio - vil der efter modeshowet endvidere være Åbent Hus.


De øvrige deltagende forretninger er Photo Care, Viggo Jensen Cykler, Klippehjørnet, Grenaa Specialoptik, Kama Kaffe, Byens Konditori, Vinstokken og Blomsterkurven.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000