22-02-1999

Planteavl på Djursland

Grenaa Blad logo

Markerne skal i dag have en vis størrelse for at man kan anvende de moderne landbrugsmaskiner rationelt. Derfor vil man i mange tilfælde have store variationer i jordbunden indenfor den enkelte mark. En god udnyttelse af f.eks. gødning eller kalk kræver derfor, at man kan dosere forskelligt alt efter de forskellige områders behov.


Med de senere års tekniske udvikling er det efterhånden blevet en realistisk mulighed for danske landmænd at tage satellitbaseret positionsbestemmelse til hjælp for at genfinde markens gode og dårlige pletter. Derfor afholder Djurslands Landboforening den 4. marts et eftermiddagsmøde på Landbocentret i Følle for at belyse de nye muligheder.


På mødet vil en landmand, der i flere år har gjort praktisk brug af positionsbestemt planteavl, fortælle om sine erfaringer. En rådgiver, der ligeledes har arbejdet med de nye teknikker i længere tid, vil fortælle om de muligheder, der åbner sig med den positionsbestemte planteavl.


Endelig vil lokale planteavlskonsulenter fortælle om, hvilke muligheder der er her og nu.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000