22-02-1999 |
|
Grenaa synger i Kulturhuset |
![]() |
Med forårets komme er der lagt op til, at Grenaa synger i Kulturhuset Pavillonen. Der er et program fra det rytmisk, moderne over det folkelige til det klassiske. De mange kor på Djursland skal dog også synge sammen, så taget løfter sig, og desuden er der en »syng-sammen-eftermiddag«, hvor alle kan deltage.
Kirsten Vaupel tyvstarter torsdag den 25. februar med foredrag og sange på Grenaa Bibliotek.
Fredag den 26. februar bliver Grenaa præsenteret for en ny CD, som er blevet til ved et samarbejde mellem Kirstine og Claus Deichgræber og digteren Stig Holsting. Arrangementet hedder »Quasi Una Fantasia«, og det koster ikke noget at overvære koncerten.
»Møllekoret« kommer og underholder ved kulturhusets søndagscafé, og så kommer den store »syng-sammen-eftermiddag«, hvor Ove Bjerregaard står for ledelsen.
Grenaa Vise Verse Klub er i Pavillonen fredag den 5. marts for at synge sammen, og lørdag den 6. marts er der weekend korstævne for alle, og om søndagen holdes der åben korprøve.
Fredag den 12. marts er reserveret til et særligt arrangement, som kort og godt hedder »Syng med Børge Wagner«. En nærmere præsentation af Radiounderholdningsorkestrets dirigent behøves ikke.
Så kommer Sanne Salomonsen og Chris Minh Doky og overtager scenen. Det sker fredag den 19. marts.
Lørdag den 20. marts står der »De Gyldne Løver« på programmet, og den 25. marts skal der synges sammen. Det er Grenaa-koret, Optimistkoret, Grenaa Vise Verse Klub og Møllekoret, der mødes i sang.
Den kendte engelske tenor Robert Johnston, som optræder søndag den 11. april, slutter programmet.
Kulturhuset Pavillonen har dermed haft et strålende program over temaet: »Grenaa synger«.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000