15-02-1999

Stadig enkelte ledige billetter til »Cyrano« hos Ældre Sagen

Grenaa Blad logo

Mandag den 8. marts skal Ældre Sagen i Grenaa på tur til Musikhuset i Århus for at overvære Gladsaxe Teaters store musical-opsætning »Cyrano«. Der er tale om Sebastians musical »Cyrano« - med Flemming Enevold i hovedrollen som den langnæsede helt Cyrano de Bergerac, der elsker den underskønne Roxanne - et publikumshit af dimensioner i dansk teaterhistorie. Alene 18.000 oplevede de franske bedrifter, da musicalen væltede Musikhuset helt tilbage i 1995. Nu fejer »Cyrano« imidlertid hen over scenen igen med flere nye Sebastian-sange og nyskrevne arrangementer af Andrew Lloyd Webbers arrangør David Cullen.


Ældre Sagen har enkelte ledige billetter endnu, og interesserede kan henvende sig til Edel Pedersen, Korsgade 6 i Grenaa. De overskydende billetter sælges også til ikke-medlemmer. Buskørsel er inkluderet i prisen, og billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000