15-02-1999 |
|
»Sikkerhedsnettet« ser på bare mænd! |
![]() |
LO Grenaa & Nr. Djurs' Miljøudvalgs møder for sikkerhedsrepræsentater har fået navnet »Sikkerhedsnettet«. Det første møde under dette navn afholdes tirsdag den 23. februar i SID's lokaler på Østergade i Grenaa. Her vil man blandt andet vise filmen »Det er bare mænd«, der blev én af sidste års helt store publikums- og anmeldersucceser. Filmen viser nogle arbejdsløse mænds desparate - og ikke mindst morsomme - kamp for at få til dagen og vejen i den trøstesløse engelske arbejderby Sheffield. For at få tjent nogle penge sætter de et striptease-show sammen. Filmen viser mange aspeketer vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, samtidig med, at den er ret så underholdende, så sikkerhedsrepræsentanterne, der møder op denne aften, skulle være »sikker« på nogle gode grin. Bagefter vil man diskutere filmens indhold. Tilmelding skal ske senest den 16. februar.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000