08-02-1999

Troels Egelund udtiller billeder på Grenaa Rådhus

Grenaa Blad logo

Billedkunstneren Troels Egelund udstiller værker på Grenaa Rådhus her i februar måned. Han er 44 år gammel og autodidakt kunstmaler, der arbejder med oliemaleri og akvarel. Han har udstillet på Island, i Norge, Frankrig samt deltaget på diverse censurerede udstillinger. Desuden udstiller han på gallerier og i en lang række kunstforeninger landet over. Hvert år afholder han endvidere kurser i både Danmark og Frankrig. Troels Egelund fortæller følgende om sit kunstneriske virke:

- Landskabet og naturen er min inspirationskilde. Jeg bevæger mig i mit billedudtryk mellem det naturalistiske og det abstrakte. Jeg bruger ofte akvarellen til fastholdelse og hurtig bearbejdning af et motiv. I oliemaleriet arbejder jeg på forskellige måder. Her er nogle af mine billeder lette og lyse, andre billeder er bygget op i flere arbejdsgange, så jeg opnår en større stoflighed. For mig er landskaberne et lærestykke i at se - en måde af iagttage og forstå det rige samspil mellem farver og form i naturen, beretter han.


Udstillingen kan beses i rådhusets almindelige åbningstid frem til den 28. februar.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000