08-02-1999

Generalforsamling i Kattegatcentrets Venner

Grenaa Blad logo

Kattegatcentrets Venner afholder ordinær generalforsamling i Kattegatcentret torsdag den 18. februar. Efter generalforsamlingen vil Kattegatcentrets biolog Bo Skaarup (billedet) afholde et spændende foredrag om hajer. På billedet holder han én af de mindre af slagsen i hænderne.


De fleste kender Hollywoods fremstilling af hajerne som havets nådesløse dræbere, men stemmer dette billede nu også overens med virkelighedens hajer? Bo Skaarup vil blandt andet fortælle om hajernes biologiske karaktertræk og specielle adfærd. Er hajerne virkelig til fare for badegæster, og kan man møde hajer i de danske farvande? Disse og mange andre spørgsmål vil Bo Skaarup give et svar på i løbet af foredraget torsdag den 18. februar i Kattegatcentret. Bestyrelsen i Kattegatcentrets Venner håber på et stort fremmøde denne aften - som sædvanlig.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000